Sider

onsdag den 4. januar 2012

Kerastase Bain Miroir 1 - anmeldelse

Hej derude. Som i nok ved, hentede jeg tidligere i dag en lækker pakke fra Hairpower med nogle super lækre produkter. Der er 4 produkter i alt, hvor de tre af dem er af mærket Kerastase og i serien "Reflection" som er til farvet hår. Jeg besluttede mig for at prøve et "hårbad" - eller hårkur som man vil - som genopretter glansen i farvet hår. Produktets navn er Kerastase Bain Miroir 1. Umiddelbart ligner det bare en almindelig shampoo, men når du så putter det i håret og massére det ind, så skummer det helt vildt! Kerastase Bain Miroir 1 skummer mere end normalt shampoo efter min mening, men det gør ikke så meget da jeg elsker skum! ;-) Jeg startede ud med at vaske mit hår med den shampoo jeg normalt bruger, da jeg ikke helt vidste om Kerastase Bain Miroir 1 også kunne vaske håret. Men det tror jeg sagtens at det kan. Bag på beholderen står der "Fordel på vådt hår, masser, skyl ud", men jeg lod det sidde i håret i 2-3 minutter, for at det ligesom kunne nå at trænge ind, inden jeg vaskede det ud.

Jeg vil sige at jeg var lidt skeptisk for om Kerastase produkterne virkede, men jeg blev positivt overrasket. Ja, har kun prøvet det ene, men med det har jeg været super tilfreds med. Mit hår er blevet mere shiny nu og så dufter det hammer godt! Det ligner næsten det er nyfarvet (bortset fra udgroningerne, selvfølgelig ;-)) og det ser godt ud. Dog er der ikke sket så meget nede i spidserne, hvilket nok skyldes, at håret i spidserne er ødelagt/dødt og jeg trænger alvorligt til en klipning. Som en lille ekstra bonus mærkes mit hår blødere nu end det gjorde før, og det er skam ikke noget jeg vil klage over, det er bare til fordel for mig og jer derude. Jeg ender med totalt velplejet hår inden jeg har fået testet Kerastase produkterne fra Hairpower. Jeg kan slet ikke vente med at prøve de andre Kerastase-produkter, så der vil snarest komme indlæg om dem.


Desuden synes jeg i skal vide, at Hairpower har et professionelt frisør-team som kan guide og hjælpe dig med at finde frem til de rigtige produkter til dig og dit hår. Det er min erfaring derinde fra, at de er super venlige og hjælpsomme, så servicen er i top! :-D


Bedømmelse:


Jeg giver Kerastase Bain Miroir 1 5 ud af 5 stjerner, i og med at jeg var skeptisk men blev rigtig overrasket over dens virkning + de små "bonusser" med blødt hår og god duft!

*produktet er sponsoreret*

2 kommentarer:

  1. Rigtig fin blog du har!
    Kig evt. forbi mig.

    Daniella
    http://daniellabandholtz.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Har jeg skam gjort for længst. Du har en rigtig god blog :-)

    SvarSlet