Sider

torsdag den 12. januar 2012

Kerastase Chroma Thermique - anmeldelse

Så venner, så kommer jeg med den sidste anmeldelse af Kerastase fra Hairpower. Denne gang har jeg prøvet Kerastase Chroma Thermique, som er en reparerende og glansgivende plejelotion. Ligesom alle de andre hårprodukter jeg har fået tilsendt, så er dette også til farvet hår. Udover at hårlotionen er plejende, reparerende og glansgivende så er det også varmeaktiverende. Da dette produkt benytter sig af en ny speciel teknologi, bliver stofferne i Kerastase Chroma Thermique styrket (eller aktiveret) når man enten føntørre eller glatter sit hår. Så i princippet virker hårlotionen bedre jo mere du styler dit hår.

I alle de andre anmeldelser af Kerastase-produkterne har jeg brokket mig over, at der ikke var en ordentlig vejledning til produktet, men ikke denne gang. Denne gang er der en super god vejledning (på 12 sprog - hvis man vil eksperimentere) med små billeder til hvordan man gør.

Hårstyling


Jeg startede ud med at vaske mit hår i Kerastase Bain Miroir 1, som jeg før har anmeldt. Derefter stod jeg ud af badet, tørrede mit hår med et håndklæde og læste vejledningen (igen). Vejledningen er delt ind i 5 trin med billeder som viser, hvordan du anvender hårplejen i håret. De kommer her:

Det 1 trin: Du smøre 1-2 små portioner (eller mere, hvis nødvendigt) af hårplejen ud i håret. Det er vigtigt at starte i spidserne, da det ofte er dem som er mest skrøbelige. 2 trin: Dernæst gnider/massere du produktet ind i håret (især på de skrøbelige steder i håret). Her kan det være en fordel at tage små totter af gangen - det er nemmere! 3 trin: Du kører en stortandet kam igennem håret (en normal hårbørste kan altså også bruges!) Igen start fra spidserne og arbejd dig op. 4 trin: Nu skal håret føntørres. Som hjælp, kan du vælge at bruge en rund børste. 5 trin: Personligt mener jeg ikke altid, at dette trin er nødvendigt, men du får det alligevel. Nu er du klar til at glatte håret. Dette gøres med langsomme og konstante bevægelser.

Jeg synes bestemt at Kerastase Chroma Thermique virker, i hvert fald i samarbejde med Kerastase Bain Miroir 1 - som i øvrigt er anbefalet som shampoo inden man anvender Chroma Thermique. Mit hår er blevet helt urolig blødt og glansfuldt. Jeg har slet ikke kunne lade det være i dag, har bare siddet og rørt det hele dagen fordi det er så blødt! :D Jeg kan især mærke forskel i mine spidser, som ellers har været ret spaltede. Det er slet ikke lige så slemt længere. Jeg kan klart anbefale denne hårpleje. Den er fantastisk og virker - i modsætning til mange andre produkter! Forresten så skal Kerastase Chroma Thermique ikke vaskes ud af håret, det skal blive siddende i - ligesom med andre stylingprodukter.

StylinglotionHårprodukt


Bedømmelse:


Jeg er simpelthen nødt til at give dette hårprodukt 5 ud af 5 stjerner, af de to grund at det virker og at der er en vejledning til. Og endda en god vejledning. :D

*produktet er sponsoreret*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar