Igår blev jeg spurgt om, om jeg ikke var meget lalleglad. Jeg vidste sgu ikke helt hvad jeg skulle svare, for er det godt eller skidt at være lalleglad? Hvad indebærer det ligesom at være lalleglad? Ja, jeg smiler og griner meget - nok mest på grund af min skod humor. Jeg kan godt lide at grine og smile. Hvorfor se sur og nedern ud, hvis man kan smile og være glad? Alle mennesker er meget pænere med et smil på læberne, ALLE. Om du så ligner en blanding af Pia Kjærsgaard, Michael Jackson og jordens grimmeste hund, så vil du stadig være pænere med et smil på læberne, end hvis du går og ligner en sur røv.
LALLEGLAD - GODT ELLER SKIDT?
Men tilbage til det med at være lalleglad. Er det godt at være lalleglad? Umiddelbart når jeg hører ordet lalleglad så tænker jeg ikke at det er super positivt. Det er - i følge mit hovede - mennesker som er fuldstændig overreagerede og oppe og køre... Det gider jeg da ikke være, eller måske vil jeg. Hvis det er positivt, så vil jeg nok gerne være lalleglad. Men okay, der var god stemning igår. Jeg var glad, de var glade, vi var allesammen glade. Det var rigtig hyggeligt. Men lalleglad, er det ikke sådan noget små børn er? Jeg er lige blevet 19. Jeg har da ikke lyst til at opføre mig som et lille barn. Eller jo måske. Nogle gange er det da meget sjovt at skabe sig åndssvag med en veninde eller to. Men det er da et mærkeligt førstehåndsindtryk at give nye mennesker, er det ikke?
Hvad betyder ordet "lalleglad" for dig, hvad tænker du når du hører ordet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar