Sider

torsdag den 8. marts 2012

Skoletræt

Hej bloggen.

Jeg er gået hen og blevet godt og grundig skoletræt her på det seneste. Jeg kigger på Lectio hver morgen, i håbet om at der er aflyste timer. Men det er der ikke. Aldrig. Jeg kan slet ikke tage mig ordentlig sammen til lektier eller til at stå op om morgenen. Jeg er ved at komme for sent hver morgen, og jeg har slet ikke lyst til at tage i skole. Jeg glæder mig bare rigtig meget til påskeferien (eller fredagen i uge 12 hvor jeg har fridag). Jeg synes det er træls at skulle sidde på min flade røv fra 8.00 - 15.15 hver dag, hele tiden. Og oven i det så arbejder jeg også, og jeg skal arbejde meget i den her måned (ca. 70 timer). Jeg er virkelig træt for tiden. Føler mig kronisk træt. Selv efter knap 8 timers søvn, så er jeg stadig fuldstændig smadret. Jeg trænger til ferie. En dejlig lang og afslappende ferie, hvor jeg bare kan sove og ligge i min seng.

Mine øjenlåg er tunge, meget tunge. Jeg er så utrolig træt og jeg er træt af at jeg stadig hoster efter 4 uger. Jeg tror jeg kunne sidde op og sove i de her dage. Det er gået helt galt efter jeg har fået arbejde. Det er måske fordi jeg har fået mere at lave og derved bruger mere energi, men jeg mener da stadig, at 8 timers søvn skulle være nok. Men åbenbart ikke. Mit energi-niveau er rigtig langt nede for tiden. Jeg har bare INGEN energi overhovedet. Jeg orker ingenting, vil bare hjem og puttesove. Men er nødt til at tage i skole og passe mit arbejde, for ellers går det bare galt.

Jeg trænger snart til en pause væk fra skolen og lektierne. Jeg orker det ikke lige for tiden. Jeg er gået kold. Jeg er skoletræt. Jeg lærer heller ingenting lige for tiden, og kan mærke på mig selv at jeg følger mindre og mindre med i timerne. Jeg ved også det nok skal komme igen, jeg har bare brug for en pause til at slappe af og sove. Men det bliver ikke lige foreløbig. Desværre. Jeg har ikke engang tid til det i weekenderne, for der skal jeg arbejde. Jeg har én friweekend i denne måned, that's it. Men den skal helt sikkert også bruges på afslapning.

Kære Lectio. Jeg kunne godt bruge nogle røde streger, snarest!


Knus og kram


Ingen kommentarer:

Send en kommentar