Veninder vs. venner

Hej bloggen.

Tidligere i dag lovede jeg at lave et indlæg omkring drenge- og pigevenner. Jeg er blevet inspireret igennem nogle andre blogge. Ikke hvor indlægget konkret har handlet om venner, men jeg er alligevel blevet inspireret af dem til at skrive dette indlæg. Så her kommer det.


DRENGEPIGE...


Jeg kan starte med at sige, at jeg er drengepige - og det har jeg altid været - i hvert fald ifølge min mor. Jeg har det bedst sammen med drenge. Jeg kan være mig selv sammen med drenge, for jeg ved der ikke kommer en masse tøsefnidder, hvis man kommer til at sige noget forkert - og det gør jeg desværre tit, for det der med at tænke før man taler, det er ikke lige mig.


HVORFOR DRENGEVENNER FREM FOR PIGER?


Drenge snakker ikke om hinanden på samme måde som piger gør. Ved drenge er det bare like... "han er fandme en nar" - så kommer de op og toppes, stikker hinanden en lige højre - også er de gode venner igen. Det er helt anderledes med piger, der er det mere like... "hun er en kælling, hun er klam, hun er fed, hendes øjne sidder for tæt" whatever. Der skal ligesom fyres mange flere "nedslående" ord af, i håb om at såre personen, eller måske i håbet om at man får det bedre med sig selv af den grund. Men det gør man ikke. Og piger bliver ikke bare gode venner igen. Tanken med "hun var en dum kælling" ligger der bare altid. Har du gjort en dum ting for 4 år siden, så bliver det gerne taget op i den næste diskussion. Det gør drenge ikke.

Jeg kan bare være mig selv sammen med drenge. Jeg gider ikke alt det tøsefnidder som piger så tit kommer med. Jeg gider ikke at det altid skal handle om at bagtale. Så hellere snakke om biler og patter. Sammen med drenge kan jeg være pisse klam og ulækker, og de vil stadig kunne lide mig - for sådan er drenge bare. De er ikke lige så dømmende som piger er. Jeg kan være meget mere afslappende sammen med drenge. Jeg kan ligne lort sammen med drenge, og de acceptere mig stadig. Jeg kan fjolle mere med drenge end med piger, for drenge finder sig i lidt mere. De ved det er for sjov, hvis det er sagt med et smil på læben. Jeg kan også provokere drenge mere end jeg kan med piger. Piger bliver bare nogle bitches, hvis man provokere/tester dem meget. Grunden til at jeg kan provokere drenge mere, er måske også fordi, at drenge ikke slår på piger (for det gør rigtige drenge nemlig ikke). Havde jeg været en dreng, havde jeg fået så mange tæsk... virkelig. Det har jeg SÅ tit fået at vide, men altså... what to do. Jeg er som jeg er.

Nu lyder det sikkert som om, at jeg ikke har nogen veninder, eller at de bare allesammen er nogle bitches. Men har veninder, og de er bestemt ikke nogle bitches. Eller jo, det er de - men ikke overfor mig. De er bitches over for dem som fortjener det.


JEG HAR OGSÅ MINE GODE VENINDER.


Jeg har nogle få gode veninder som jeg også kan være mig selv med. Sådan nogle af de der veninder, hvor hvis man skaber sig åndsvag og gør dumme ting, så lader de dig ikke gøre det alene. Sådan nogle veninder har jeg, og det er fandme dem der er de bedste. Dem der er med på det meste, og altid er der for en, hvis man har brug for det. Det er dem der er værd at holde fast i. Og de tøser er for mig: Jeanette, Mette, Mathilde, Christina og Helle. Ja, det er jer jeg taler om. I er pisse dejlige allesammen på hver jeres måde, og i er den slags veninder man ikke behøver snakke med hver dag. Den slags veninder hvor man altid har noget at snakke om - også selvom man ikke har set hinanden i flere måneder. Den slags veninder som bare er latterlige og barnlige. Den slags veninder som altid er der for én når man skal bruge det, og til sidst men ikke mindst, dem som man ikke behøver fortælle man elsker dem, for det ved de udmærket godt. Det er jer.


PIGER ER NOGLE SLADDERTASKER.


Det er ikke fordi jeg ikke gider gå sammen med piger, for det vil jeg gerne. Jeg gider bare ikke betro mig til særlig mange piger, fordi piger er nogle sladdertasker. Det betyder ikke, at det altid er negativt at være en sladdertaske. Jeg har personligt en veninde, som jeg elsker at få sladder fra. Jeg gider bare ikke, at det er mig der skal gå sladder om - hvis det giver nogen mening. Jeg har også svært ved at knytte stærke bånd til piger, så derfor er 4 ud af de 5 ovennævnte piger også nogle jeg har kendt længe. Jeg har kendt dem helt tilbage fra folkeskolen og den sidste har jeg kendt cirka lige så længe. I hvert fald i en 3-4 år efterhånden. Det er nogle tøser jeg kan regne med, altid. Men jeg kan altså ikke knytte bånd til piger lige så nemt som jeg kan til drenge. Jeg har også nemmere ved at stole på drenge, for drenge sladre ikke på samme måde som piger. Hvorfor skulle de overhovedet fortælle deres venner - som ikke kender mig - at jeg kan lide en eller anden dude eller at jeg har en dum veninde? Det kan de jo ikke bruge til en skid alligevel. Men sådan noget fortæller tøser til hinanden, og ofte bliver det så fortalt videre til den næste veninde og den næste derefter. Det gider jeg bare ikke. Jeg magter det virkelig ikke, for det bliver også altid fordrejet af helvedes til, og der kommer en masse ekstra ting med. Men altså, jeg kan bare bedst med drenge. Sådan er det bare.

Kram ud til jer alle.