Jeg har aldrig selv været ude for, at nogle har været mig utro. I hvert fald ikke hvad jeg ved af. Det kan måske have noget at gøre med, at jeg er god til at vælge den "rigtige" type fyre. Det er der så åbenbart mange andre som ikke er.
FØLELSER..
Jeg synes utroskab er blevet meget udbredt de senere år. Det er næsten som om, at det er kommet på mode at være utro. Alt for mange af mine veninder og venner oplever at kæresten er utro, og det er pisse synd. Det er synd at misbruge folks tillid på den måde, for det bliver straffet hos den næste de får. Det er også synd at misbruge folks følelser. Ved at være utro spiller du jo ikke bare på én persons følelser. Du spiller på to personers følelser, eller flere hvis du er rigtig gusten.
Personligt kan jeg slet ikke acceptere utroskab. Jeg synes inderligt at det er respektløst overfor et andet menneske. Endda et menneske som holder af én. Jeg kunne aldrig finde på at være nogen utro. Jeg tror simpelthen ikke jeg ville kunne have det siddende på mig. Hvis jeg er sammen med en fyr, så er det fordi jeg kan lide ham. Og kun ham. Hvis en anden dude kom ind i billedet, så ville jeg sgu nok droppe fyren inden jeg fik rodet mig ud i en masse lort. Det fører intet positivt med sig at være utro, intet.
HVORFOR VÆRE UTRO?
Jeg ved ikke om folk er utro, fordi de er bange for at slå op og såre et andet menneske, eller de bare er decideret dumme. Jeg skal ikke kunne svare på det. Men at såre et andet menneske fordi følelserne ikke er der længere er fandme bedre end at såre et andet menneske fordi man er en tøs som ikke tør slå op, og derfor er sammen med en anden samtidig med at man har en kæreste.
Jeg synes ikke utroskab er acceptabelt uanset hvad undskyldningen bag det så er. Det er altid det samme lort der bliver sagt: "Jeg gør det aldrig igen" - gu' fanden gør du så. Lige så snart muligheden melder sig, så gør du det en gang ting. Og igen, og igen, og igen. Har man været utro én gang, kan man sagtens gøre det igen - det er min holdning. Jeg tror, at når man først har fået suset af at være utro, så vil man opleve det igen. Det er spændende og du bliver bekræftet i at du er attraktiv for det modsatte køn (eller det samme, hvis du er homoseksuel). Men det er stadig pisse dumt og unfair at være utro. Og jeg bliver så sur og irriteret på de douchebags af mine veninders kærester som vælger at være dem utro. Hvad tænker de på... De tænker sikkert slet ikke. Ikke med deres hovede i hvert fald.
SÅDAN ER ALLE DRENGE IKKE....
Jeg synes det er utrolig synd at misbruge folks tillid til andre mennesker. Den tillid som en dreng bryder til pigen, den skal en anden fyr kæmpe med senere hen. Den nye fyr skal overbevise pigen om, at hun kan stole på ham, og at han ikke er sådan en nar. Men hvordan skal man kunne tro på det, når den forrige fyr sagde nøjagtig det samme, og alligevel pissede hende op og ned af ryggen og stak en kniv i hjertet af hende.
Og nu sidder der sikkert nogle sure drenge derude og tænker "Det er ikke alle drenge der er sådan" eller "Du generalisere os drenge. Jeg er sød" og bla bla. Jeg er udemærket godt klar over der findes søde drenge derude, som ikke kunne drømme om at være deres kærester utro. Men jeg ved også at der er lige så mange douchebags derude som er sammen med andre mens de har en kæreste. Og nej, det er ikke kun drenge der er utro. Men nu er det sådan, at jeg er en pige, og mine veninder er piger. Langt størstedelen af mine veninder er til fyre, så derfor er det fyre jeg skriver om. Deal with it.
STOP MENS LEGEN ER GOD!
Men anyway. Utroskab er no-go. Det er så ufattelig respektløst gjort overfor et andet menneske, og det ødelægger det menneske indeni. Ikke nødvendigvis meget, men bare lidt. En lille smule. En smule nok til at gøre det surt for den næste i rækken.
Jeg mener at man skal stoppe mens legen er god. Stop inden du sårer for mange mennesker. Stop inden du begynder at spille på flere heste. Slå op med din kæreste hvis følelserne mangler, og gør hvad du vil derefter. Ikke mens du har en kæreste. Efter.
Heej tine :)
SvarSletmange er som du selv skriver bange for at gøre det forbi med sin daværende partner, og andre tænker en enkel tanke på deres kæreste i det de gør det, også tør de ikke og sige det til deres kæreste fordi såå længe hun ikk opdager noget, kan der ikk ske noget ved det :)