Sider

lørdag den 18. februar 2012

"Mit liv er noget lort"

ER EN DÅRLIG FORTID EN NØDVENDIGHED?

Jeg sidder ofte og læser andres blogge rundt omkring på internettet, og jeg synes det er utroligt at alle dem som blogger - alle dem som har mange læsere - det er dem som har haft en lorte fortid. Skal man have haft en dårlig fortid for at være en god blogger? Er det tilfældet så kommer jeg sgu aldrig frem i lyset på nogen måde, for jeg har bestemt ikke haft en dårlig fortid.

Mange af dem som blogger er 12-16 år, og stort set dem allesammen har oplevet en masse lort, eller det skriver de i hvert fald. De er blevet voldtaget, de har skåret i sig selv, de har forsøgt på selvmord, de er blevet mobbet og jeg ved ikke hvad. Det her lyder måske ondt, men jeg tror ikke på meget af det. Nogle af dem passer da helt sikkert, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men mange af de historier som bliver fortalt på de forskellige blogs, de virker bare så utroværdige. Jeg kan ikke tro på at det er rigtigt, det kan jeg virkelig ikke.

BARE ET TRICK FOR MEDLIDENHED

Umiddelbart tror jeg bare det er et trick for at få flere læsere eller få noget medlidenhed. Samtidig tror jeg også at mange af de unge tøser som blogger bare finder på en trist historie, fordi de gerne vil være som Fie Laursen, fordi hun er deres forbillede og de har set hendes succes. Men hør her tøser, chancen for at få den samme succes som hende er lig nul. Hun har været heldig, det er i ikke. I får ikke samme succes som hende ved at lave det samme som hende. Hun lavede en video på youtube først og fik kredit for det. Men nu er det set. Set alt for mange gange, så nu gider folk det ligesom ikke længere. Så drop det, det hjælper ikke alligevel.

Det kan da godt være at mange af de unge bloggere ikke har det nemt. Det er heller ikke nemt at være teenager, og ingen har nogensinde sagt at det skulle være nemt. Jeg tror bare mange af dem overdriver deres oplevelser meget. Drejer dem så de bliver lige dét værre end de faktisk er - i håbet om at få en masse læsere og en masse medlidenhed.

BE YOU...

Jeg har da også haft nogle nedture i mit tidlige teenageliv - det tror jeg alle har. Men det er da ikke noget jeg vil skrive herinde for at få medlidenhed. Faktisk kan jeg slet ikke komme i tanke om noget lige pt. Men der har da været nedture, det har der. Jeg har haft kærestesorger og skændes med mine forældre. Jeg er blevet drillet i skolen af de ældre elever og jeg har følt mig alene. Sådan tror jeg alle har haft det, men jeg prøver ikke at vinde læsere på det. Jeg vil gerne "vinde" læsere på at være mig. På at skrive om de ting der interessere mig. Skrive om min hverdag og mine oplevelser.

MANGE HAR DET VÆRRE END DIG

Dette indlæg er ikke rettet mod nogen bestemt. Jeg synes bare der er alt for mange der tuder rundt omkring på de forskellige blogs. Jeg siger ikke at dem som skriver om de her ting ikke også har oplevet dem, jeg siger bare at det virker utroværdigt i mine øjne og jeg simpelthen ikke kan tro på alle historierne. Der er masser af huller i de tekster de skriver, og der mangler ligesom noget "sandhed". Jeg er træt af at læse om folk og deres "lorte" liv, for jeg ved at der er mange i verden, som har det meget værre end de har.

Der er masser af børn rundt om i verden som ikke har nogle forældre, nogen uddannelse, nogen venner eller noget mad at spise. Se det er forfærdeligt, det er et skod liv. Og alligevel så klager de ikke. De værdsætter alt hvad de har. De værdsætter selv den mindste ting i tilværelsen og er blot glade for at leve. Der er så utrolig mange unge teenagere i Danmark som er trætte af at leve. Som slet ikke gider leve. Der er millioner af mennesker i verden som ville ønske de var dig, for i forhold til dem, så har du alt. Alt hvad de drømmer om. Alt hvad de nogensinde har ønsket sig.

Tænk over den. Tænk på at andre har det værre end dig. Og husk, at bare fordi du har en dårlig dag, så har du ikke et dårligt liv.

Peace out.

Ps. håber ikke nogle føler sig stødt over dette indlæg. Det er ikke rettet mod nogle specielle personer, jeg synes bare det er blevet for meget. Og jeg siger ikke at det hele er løgn, det som bliver skrevet. Jeg synes blot meget af det virker utroværdigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar